23948sdkhjf

Rødovre Centrum skal udvides for 400 millioner kroner

Der kommer 20 ekstra butikker og 600 flere p-pladser.
I begyndelsen af april kunne Rødovre Centrum fejre sin 50 års fødselsdag, og nu, tre måneder senere, forventer landets første overdækkede indkøbscenter at tage første spadestik til sin sjette udvidelse siden åbningen i 1966, skriver estatemedia.dk.

- Vi afventer den endelige godkendelse af planerne fra rådhuset, og vi venter at have byggestart til juli. Projektet løber nok op i 350-400 millioner kroner. Vi får 600 ekstra parkeringspladser ud over de nuværende 2.700, og så får vi plads til omkring 20 flere butikker og når op omkring 150, fortæller Jesper Andreasen, som har været direktør i det familieejede center siden 1991 og er barnebarn efter grundlæggeren, Aage Knudsen.

Planen er, at en del af byggeriet skal være færdigt næste efterår – inden julehandlen – og de sidste dele i foråret 2018.

Denne gang benytter Rødovre Centrum ingen styringsentreprenør.

- Med de løbende udvidelser har vi fået en vis erfaring med byggeri, så vi styrer selv byggeriet, lyder forklaringen fra Jesper Andreasen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095